Ifor Williams hestetrailer til Lisbet Seierskilde

Den sidste weekend i november, afholdte Danish Derby Danish Christmas Show på Vilhelmsborg. Som en af hovedsponsorerne, havde Ifor Williams trailere stillet hovedpræmien på højkant – en Ifor Williams HB506 hestetrailer.

Weekendens show bød på mange overraskelser, men Lisbet Seierskilde er efterhånden sejrsvant på dressurbanerne og igen i weekenden ved Danish Christmas Show på Vilhelmsborg kunne hun trække sig sejrrigt ud af Dangrønt Grand Prix Special.

For 24-årige Lisbet Seierskilde og 9-årige Jonstrupgårdens Raneur har det været double up. Både lørdag og søndag har ekvipagen forvist alle konkurrenter til sekundære placeringer. Sejren var med 71,46% i Dangrønt Grand Prix Special.
Jonstrupgårdens Raneur, også kaldet “Nørden”, har Lisbets familie selv avlet. Den er efter Ragazzo med Schwadroneur som morfar.

Lisbet Seierskilde skriver: “Idag, søndag, red vi Grand Prix Special og vi havde en rigtig fin tur. Den bedste jeg har haft i Special. Nørden var fint med gennem hele turen og vi viste det vi kan på nuværende tidspunkt. Turen blev belønnet med godt 71,46% og det er vores hidtil bedste resultat i grand prix. Dejligt:) Tak til mor og Finn for opvarmning.

Ud over, at det var dejligt at få en god tur, var der helt enormt flotte præmier. Således vandt jeg en vaske ægte hestetrailer sponsoreret af Ifor Williams hestetrailere, Selene og Dangrønt.”

 


Denne blev opslået under Nyheder. Gem i foretrukne.